En række bizarre, ikke forbundne begivenheder munder ud i, at både Ray og Helen ender med en større formue, som giver dem muligheden for at genopfinde sig selv. Alt i mens Ray og Helen fupper sig gennem et liv i sus og dus, krydses deres veje, og de falder begge for den andens ”nye og forbedrede” personlighed. I takt med, at deres sande jeg begynder at skinne igennem, forelsker de sig begge i netop de egenskaber hos den anden, som de hver især forsøgte at skjule. Men vil de kunne gribe chancen og tage hul på et nyt liv sammen, nu hvor deres løgne begynder at indhente dem? Eller vil den kærlighed, de vil give en chance til, ende som en tragedie?